Overspisning (BED)

    Hos Gadegaard Privathospital slettede jeg sætningen: ”Jeg kan ikke” fra mit ordforråd…

    Hvad er overspisning?

    Binge Eating Disorder kan forkortes BED og omtales på dansk som tvangsoverspisning eller overspisning.

    Det primære kendetegn ved overspisning er, at du gentagende gange spiser store mængder mad inden for et kort tidsrum. Du spiser ikke, til du er mæt. Du spiser i stedet ud over din mæthedsgrænse.

    ”Hos Gadegaard Privathospital slettede jeg sætningen: ”Jeg kan ikke” fra mit ordforråd”…

    Lider jeg af overspisning?

    Alle mennesker har prøvet at tænke: ”Jeg skal kun spise halvdelen af den pizza,” hvorefter de er endt med at spise den hele. Det er menneskeligt, og det sker for de fleste af os, at vi i ny og næ spiser mere, end vi har brug for og lige umiddelbart kan kapere.

    Men når du lider af overspisning, spiser du ikke mere for fornøjelsen skyld. Du spiser det, fordi du ikke kan lade være, og du spiser langt mere, end du har lyst til.

    Ligesom ved de andre spiseforstyrrelser bruges overspisningen til at dulme nogle svære følelser. Den bruges til at skabe en indre ro, når der er for meget larm i dit indre. Derfor er det naturligt, at lysten til at overspise bliver større, når du rammes af svære følelser eller befinder dig i en presset situation.

    Roen, overspisningen medfører, er kortvarig, og larmen kommer hurtig tilbage.

    Har du spørgsmål?

    Vores dygtige personale sidder altid klar til din henvendelse

    Få en gratis og uforpligtende samtale.

    Overspisning BED

    Lider jeg af overspisning?

    Alle mennesker har prøvet at tænke: ”Jeg skal kun spise halvdelen af den pizza,” hvorefter de er endt med at spise den hele. Det er menneskeligt, og det sker for de fleste af os, at vi i ny og næ spiser mere, end vi har brug for og lige umiddelbart kan kapere.

    Men når du lider af overspisning, spiser du ikke mere for fornøjelsen skyld. Du spiser det, fordi du ikke kan lade være, og du spiser langt mere, end du har lyst til.

    Ligesom ved de andre spiseforstyrrelser bruges overspisningen til at dulme nogle svære følelser. Den bruges til at skabe en indre ro, når der er for meget larm i dit indre. Derfor er det naturligt, at lysten til at overspise bliver større, når du rammes af svære følelser eller befinder dig i en presset situation.

    Roen, overspisningen medfører, er kortvarig, og larmen kommer hurtig tilbage.

    Overspisning symptomer

    Er jeg spiseforstyrret?

    Når du lider af overspisning, er din trang til at spise ofte styret af dine følelser. Derfor kan du opleve perioder, hvor du spiser meget store mængder mad. Du har mistet kontrollen over dit madindtag, og det bliver normalt for dig.

    Når du oplever svære ting i livet, vil du forsøge at dulme dem ved at spise, men bagefter kan du ofte føle meget stor skam og en skuffelse over at dig selv, og din manglende kontrol.

    Konsekvenser ved overspisning

    Hvis du lider af overspisning, er du sandsynligvis bekendt med en række af de konsekvenser, spiseforstyrrelsen kan føre med sig. Overspisere kan være overvægtige, men cirka 1/3 af alle overspisere er ikke overvægtige. Vægtøgning er en følgevirkning af overspisning, men spiseforstyrrelsen kan også have en stor indvirkning på dit følelsesmæssige og sociale velvære.

    Når du overspiser, lukker du af for at lytte til kroppens næringsbehov, hvilket er anstrengende for kroppen. Derudover møder vi mange overspisere, som tænker: ”Jeg skal bare på slankekur.” Men gentagende gange mislykkes deres slankekur, og de falder tilbage i et spisemønster, som indebærer overspisninger. Dét at overspisningerne fortsætter, selvom du prøver at stoppe dem, kan føre til en øget usikkerhed og et dyk i selvværdet.

    Tegn på overspisning (BED)

    • Spiser hurtigere end normalt
    • Spiser indtil der indtræder ubehagelig overmæthed
    • Spiser store mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand
    • Spiser store mængder mad i løbet af dagen, men ingen faste måltider
    • Spiser for sig selv på grund af skamfølelse over mængden der spises
    • Føler skyld eller væmmelse eller bliver deprimeret efter en overspisning.

    Overspisning hjælp og behandling

    Behandling af overspisning København

    At leve med overspisning kan være en frustrerende og smertefuld kamp. Men der er ikke nogen grund til, at du skal kæmpe den kamp alene. Når du starter i et behandlingsforløb mod overspisning på Gadegaard Privathospital, kan du være sikker på, at det vil blive tilrettelagt efter dine individuelle behov.

    Hvis du kæmper med overspisning, eller hvis du er pårørende til en, som kæmper med overspisning, er du altid velkommen til at henvende dig til os. Du kan både henvende dig privat, og du kan blive henvist til os gennem det offentlige.

    Vi har behandlet mennesker for spiseforstyrrelser siden 2007, og vi behandler ud fra en holistisk tilgang.

    Modtag professionel hjælp

    I dit behandlingsforløb vil der både være fokus på de fysiske aspekter af spiseforstyrrelsen og et fokus på, at dit psykiske velvære forbedres. Til at arbejde med de fysiske elementer af spiseforstyrrelsen vil du blive tilknyttet sundhedsfagligt personale. De vil blandt andet udarbejde et kostprogram sammen med dig, som skal hjælpe dig til at nedbringe dine overspisninger.

    Derudover vil du blive tilknyttet en af vores behandlere. Med din behandler vil du have samtaleterapi, hvor I arbejder med de underliggende følelser, som du forsøger at dulme ved at spise.

    Kontakt os

    Du kan trygt kontakte os, enten ved et ringe, eller sende os en besked via vores kontaktformular.