Angst og social fobi

    Angst medfører altid kropslige symptomer og kan over tid også medføre psykiske symptomer…

    Hvad er angst?

    Angst er en lammende følelse, der hæmmer tanker, følelser og handlinger, og derved mindsker eller forhindrer livsudfoldelse og livskvalitet.

    “Angst medfører altid kropslige symptomer og kan over tid også medføre psykiske symptomer”…

    Angst er en naturlig reaktion

    Angst er et grundvilkår og vi kender alle til den lette angst, som viser sig som uro i krop og hoved og som opstår i forbindelse med oplevelser og erfaringer man gør sig i livet.

    Den lette angst hører til livet, og det er en glidende overgang mellem den lette og angst der er behandlingskrævende. Behandlingskrævende angst vil hæmme dig i at leve dit liv fuldt ud, fordi du vil udvikle sikkerhedsadfærd eller undgåelsesadfærd.

    Du vil opleve kropslige symptomer som synes at overvælde dig og være uden for din kontrol. Uro og katastrofetanker vil almindeligvis også følge med.

    Der findes forskellige former for angst og mange af symptomerne går igen i de forskellige former for angst, men det vil være forskelligt hvad der udløser angstsymptomerne og hvordan de udvikler sig.

    Angst er ydermere ofte et symptom ved depression.

    Søger du hjælp?

    Vores dygtige personale sidder altid klar til at fortælle om, hvordan vi også kan hjælpe netop dig.

    Angst og behandling

    Angst er en naturlig reaktion

    Angst er et grundvilkår og vi kender alle til den lette angst, som viser sig som uro i krop og hoved og som opstår i forbindelse med oplevelser og erfaringer man gør sig i livet.

    Den lette angst hører til livet, og det er en glidende overgang mellem den lette og angst der er behandlingskrævende. Behandlingskrævende angst vil hæmme dig i at leve dit liv fuldt ud, fordi du vil udvikle sikkerhedsadfærd eller undgåelsesadfærd.

    Du vil opleve kropslige symptomer som synes at overvælde dig og være uden for din kontrol. Uro og katastrofetanker vil almindeligvis også følge med.

    Der findes forskellige former for angst og mange af symptomerne går igen i de forskellige former for angst, men det vil være forskelligt hvad der udløser angstsymptomerne og hvordan de udvikler sig.

    Angst er ydermere ofte et symptom ved depression.

    Tegn og symptomer på angst

    Der findes forskellige typer angst men symptomerne er gennemgående dog med variation i intensitet og tid. Symptomerne er ikke farlige, men de er meget ubehagelige mens de er tilstede og mange frygter at de lider af en alvorlig sygdom.

    Er du i tvivl om de fysiske symptomer er knyttet til angst eller noget andet, så er det selvfølgelig vigtigt at tale med din læge om det.

    Herunder kan du se eksempler på tegn og symptomer:

    Kropslige symptomer

    • Hjertebanken
    • Sveden og rysten
    • Mundtørhed
    • Følelse af åndenød/vejrtrækningsproblemer
    • Svedige håndflader
    • Trykken eller smerter i brystet
    • Kvalme eller uro i maven
    • Svimmelhed eller ørhed
    • Uvirkelighedsfornemmelse
    • Frygt for at miste kontrol eller blive sindssyg
    • Dødsangst
    • Varme og kuldefornemmelser i kroppen
    • Sovende eller prikkende fornemmelser i dele af kroppen f.eks. hænder og ben.

    Psykiske symptomer

    • Muskelspænding eller smerte
    • Rastløshed
    • Vanskelighed ved at slappe af
    • Psykisk anspændthed
    • Tendens til at fare sammen
    • Koncentrationsbesvær
    • Irritabilitet
    • Indsovningsbesvær eller hyppig opvågning.

    Angst typer

    Panikangst

    Panikangst opstår spontant, pludseligt og uden at være knyttet til en bestemt situation. Panikangst kommer pludseligt og udvikler sig i løbet af få minutter.

    Et panikangstanfald er en meget voldsom oplevelse og de fleste vil gøre alt for at undgå at det opstår igen. Mange tror det er farligt og at deres krop ikke kan klare det og frygter derfor for deres liv.

    Agorafobi

    Nogle udvikler agorafobi i forbindelse med panikangst, og kendetegnes ved angst for at færdes uden trygge rammer af frygt for at få et panikangstanfald.

    Agorafobi er knyttet til bestemte situationer som enten er offentlige steder såsom bus, tog og metro. Menneskemængder, hvor der er mange mennesker på et sted som f.eks. kø, trængsel mm. Når du er alene eller hvis du skal bevæge dig ud af dit hjem.

    OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

    Tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangstanker kendetegner OCD. Tvangstankerne er kendetegnet ved tankebilleder der dukker op i bevidstheden igen og igen og findes overdrevne og meningsløse.

    Tvangstanker er pinagtige og svære at modarbejde og handler ofte om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte og bakterier, behov for orden og overdreven tvivl.

    Tvangshandlinger er ofte foranlediget af tvangstankerne, og tvangshandlingerne udføres efter bestemte mønstre for at hindre eller undgå en frygtet begivenhed.

    Generaliseret angst

    Ved generaliseret angst er der omfattende bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage gennem mange måneder. Angstsymptomerne er ikke relateret til bestemte situation, og er varierende i intensitet over tid og angsten forværres ved belastninger eller stressende hændelser.

    Den omfattende ængstelse, nervøsitet, katastrofetænkning og bekymring omhandler ofte fremtiden, frygt for sygdom eller ulykker, verdenssituationen. Alle oplever at være bekymret, nervøs med mere, men ved generaliseret angst er bekymringerne mere omfattende og kontinuerlige og medfører gener i form af koncentrationsbesvær, muskelsmerter, hovedpine og anspændthed.

    Social fobi

    Ved social fobi opleves frygt og utilpashed i forbindelse med at være midtpunkt eller tiltrække opmærksomhed i sociale sammenhænge eller frygt for at opføre sig pinlig, upassende eller forkert.

    Udover de klassiske angstsymptomer som er beskrevet øverst medfølger enten rødmen, frygt for at kaste op eller afførings- og vandladningstrang eller frygt herfor.

    Præstationsangst

    Præstationsangst er frygt for at begå fejl i alle former for præstation hvor man føler sig bedømt.

    Der opstår typisk mange tanker og bekymringer om hvad andre tænker om en, samt hvilke negative konsekvenser og betydning det vil få hvis man laver en fejl.

    Eksamensangst

    Eksamensangst ligger meget i forlængelse af præstationsangst.

    Årsagen til eksamensangst vil typisk være forårsaget af egne dårlige erfaringer med eksaminer eller præstationer, stort ydre forventningspres, høje krav til sig selv og perfektionisme.

    Behandling af angst

    Angst behandling er afhængig af hvilke type angst du lider af.

    Kognitiv terapi er en effektiv behandling som selvstændigt kan udgøre behandlingen af angst eller i kombination med for eksempel medicinsk behandling.
    Medicinsk behandling har effekt på angst symptomer, men hjælper ikke på de underliggende årsager der medfører udvikling af angst.

    I samtaleterapien arbejder du også med de bagvedliggende strukturer som har medført angst og derfor har den terapeutiske behandling også på sigt en forebyggende effekt.

    Vi har erfaring siden 2007

    Skal vi også hjælpe dig?

    Anoreksi symptomer

    Kontakt os

    Du kan trygt kontakte os, enten ved et ringe, eller sende os en besked via vores kontaktformular.